21-08-2018 15:43:49

Den 22. marts 2018 satte IDA fokus på hvordan du kan undgå stress og skabe et godt arbejdsliv. Tag med og bliv inspireret. Se hele programmet her.

Stress af og skab overskud

Arrangør: IDA
Medarrangør: KompetenceForum, IDA København

IDA sætter arbejdsmiljøet på dagsordenen torsdag den 22. marts 2018.

Hør bl.a. uddannelses- og forskningsminister Søren Pind fortælle om baggrunden for, at han udsendte instruks til medarbejderne i sit ministerium om, at de ikke måtte sende mails om søndagen. Forsker Pernille Sten Pedersen sætter fokus på skamfølelsen, der er et nyt arbejdsmiljøproblem, og som kalder på nye fælles løsninger, og Health manager Regitze Siggard kommer og fortæller, hvordan de i Ørsted arbejder med rammerne for et bæredygtigt arbejdsliv for medarbejderne.

Talerrækken er lang og spækket med stærke og interessante talere, og konferencen modereres af Peter Qvortrup Geisling, kendt som DR’s lægefaglige ekspert.


Med konferencen ønsker IDA sammen med politikere, arbejdsgiverorganisationer og forskere at diskutere løsninger og metoder til at skabe bedre balance i det moderne liv. Det skal ske gennem dialog og refleksion med afsæt i dagens oplæg og på baggrund af fakta hentet fra analyser og forskningsbaserede resultater.

Det overordnede formål med konferencen er derfor at tænke i muligheder og løsninger frem for begrænsninger. Og samtidig hermed at belyse hvilke konsekvenser et godt versus dårligt arbejdsmiljø har på organisationens sociale kapital samt på omkostningsniveauet til sygefravær. IDA vil med konferencen flytte fokus fra en ”Hvem bærer skylden-tænkning” til ”Hvad kan vi hver især og i fælle-skab gøre ved det-tænkning?” Hvordan håndterer vi den nye virkelighed, og hvordan skærmer vi af for os selv og hinanden?

Målgruppe:Konferencen henvender sig til

IDAs medlemmer (ledere, arbejdsmiljørepræsentanter/ tillidsrepræsentanter og medarbejdere)
Alle øvrige, der er interesserede i håndtering af arbejdsmiljøet, herunder stress og trivsel.

Konferencen gennemføres med Peter Qvortrup Geisling som dagens moderator i en vekselvirkning mellem oplæg i Plenum og 3 fordybelsesrum fordelt på et ”Lederspor”, et ”TR/AMR spor” og et ”medarbejderspor”.

Du finder programmet under filer nederst på siden.

Tilvalg

Deltager i networking og reception
kr. 0

Kommende arrangementer
fra IDA

22 aug.
Spark døren ind med uopfordret jobsøgning
  • IDA Mødecenter, København V
  • onsdag d. 22. august kl. 09:00
23 aug.
Oplev et til lærerigt og inspirerende webinar med Martin Kreutzer
  • Webinar - Foran din egen computer/tablet/telefon
  • torsdag d. 23. august kl. 19:00
5 sep.
Medlemsmøde Grønland for offentlig ansatte
  • Hotel Hans Egede A/S, Nuuk
  • onsdag d. 05. september kl. 18:00
6 sep.
Medlemsmøde Grønland for privatansatte
  • Hotel Hans Egede A/S, Nuuk
  • torsdag d. 06. september kl. 18:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close