15-08-2018 22:55:39

IDA slog dørene op til årets tech event, Technomania, 4. og 5. oktober 2017 på hi messen i Herning.

Debat

Mød oplægsholdere, teknologieksperter og andre af TECHNOMANIA's særligt indbudte fagpersoner i en levende debat om bemestring af teknologien nu og fremover.
Debat

At TECHNOMANIA er to intense dage fyldt med faglig inspiration, hardcore viden og nye perspektiver er der ikke tvivl om. På alle scener vil vi sørge for knivskarpe, tankevækkende og horisontudvidende oplæg fra både unge og modne teknologivirksomheder og -professionelle.

Derudover inviterer vi både d. 4. og 5. oktober indenfor til en levende debat mellem dagens oplægsholdere, andre eksperter og alle deltagere. Her tager vi fat på dagens emner og temaer, og vi lader talerne krydse klinger og meninger i forhold til teknologiens rolle i fremtidens samfund, ingeniørernes rolle på arbejdsmarkedet, behovene for kompetencer, nysyn og samarbejde. Kort sagt: Vi genbesøger dagens mange spændende pointer og budskaber og fører snakken videre ud blandt publikum.

  • Hvorfor er Industri 4.0 så afgørende at tale om?
  • Hvor længe vil vi tale om 3d-print som noget nyt i produktionen?
  • Hvornår er vi i mål med den dér digitalisering?
  • Hvem får vi brug for i de teknologitunge virksomheder? Og hvor længe vil vi tale om 'teknologitung'?
  • Hvad betyder 'smart manufacturing' for den 'almindelige' virksomhed?
  • Hvordan får vi ikke-ingeniører til at forstå værdien af det ingeniører kan og vil? Og hvordan bliver vi som ingeniører bedre til at formidle hvad det dér teknologi kan?

Disse og mange andre spørgsmål vil vi prøve at belyse både d. 4. og d. 5. Kom og tag aktivt del af det, og imponer kollegaerne i frokoststuen med opdateret viden og prognoser fra d. 6.

luk
close