21-08-2018 02:39:45

IDA slog dørene op til årets tech event, Technomania, 4. og 5. oktober 2017 på hi messen i Herning.

Demolab på Technomania

Demolab tager dig på rundtur i udviklingens overhalingsspor og byder på indsigtsfulde fortællinger og hands-on-udforskning og afprøvning af fremtidens teknologier.

Kom forbi Demolab på Technomania og få indblik i teknologi fra de største teknologiproducenter i verden til de helt små opfindere rundt omkring. Du vil opleve det sidste nye inden for ”Augmented Reality”, ”Virtual Reality”, ”Quantified self”, ”Wearables”, ”Droner”, ”3D print”, ”Smart Home”, ”Internet of things”, "3D print", "Big data", "Robotteknologi" og "Materialeteknologi".

Nedenfor har vi samlet lidt af de teknologier, som du kan udforske og afprøve på egen krop til dette års Technomania. 

Amazon Echo - Kunstig Intelligens i dit hjem
Kom helt tæt på Amazons digitale personlige assistent Alexa, som er henvendt til hjemmet og giver en følelse af at have sin egen personlige assistent derhjemme. Alexa kan i dag gøre alt fra at spille dine Spotify Playlister, sætte timers og lave dine udregninger for dig, til at oplæse dagens nyheder, checke vejret og selvfølgelig justere på alt dit eksisterende smarthouse udstyr.

Virtual Reality - En anden virkelighed
Virtual Reality fik for alvor et gennembrud i 2016, og selvom virtual reality har eksisteret i årtier, blev det sidste år hædret som fremtiden indenfor alt fra film og spil til oplevelser og forlystelser. Et problem med VR er dog, at det er praktisk talt umuligt at forstå hvad den virtuelle virkelig faktisk er, før man har oplevet den! Og at få den rigtige oplevelse med VR er ikke altid lige tilgængeligt, men heldigvis bliver enhederne både billigere og bedre, og ikke mindst mere tilgængelige for flere.

Microsoft Hololens - Virkeligheden++
Hololens er en alsidig teknologi, og hvor Virtual Reality afskærmer dig fra den virkelige verden, vil Hololens, og Augmented/Mixed Reality teknologien forstærke den virkelighed du i forvejen oplever. Hololens vil registrere det lokale, du er placeret i, og du kan benytte vægge og borde til at interagere med det digitale indhold, du ser. Du kan se en instruktionsvideo samtidig med at du er ved at reparere din plæneklipper. Elektrikeren kan live guide dig igennem, hvordan du korrekt laver en installation, eller måske kan du diskutere og præsentere dine prototyper for dine kolleger direkte på bordet - Vel at mærke uden at det er det samme bord eller nødvendigvis det samme land.

3D Print - Hjemmelige reservedele
Det er efterhånden en gammel traver på teknologimarkedet, og reelt set har 3D Print eksisteret siden 80'erne. Det ændrer dog ikke på, at der til stadighed er enorm vækst i 3D Print branchen. Branchen har nu nået et punkt, hvor det ikke blot er interessant for de industrielle virksomheder at benytte 3D print, men i høj grad også de mere almindelige virksomheder kan se nye forretningsmodeller og tager aktivt 3D print til sig. Måske kan store lagerhaller blive ombygget til lokale produktionsapparater, så man ikke behøver vente dagevis på at få skaffet nye reservedele hjem. Det er dog ikke udelukkende i erhvervssektoren, at 3D Print vinder frem. Takket være de billige men dog brugbare printere er børn endda begyndt at starte deres første lille virksomhed og tjener deres egne lommepenge på 3D printerne.

 

Se flere udstillere.

luk
close