21-08-2018 02:42:06

IDA slog dørene op til årets tech event, Technomania, 4. og 5. oktober 2017 på hi messen i Herning.

Fast track hackathon på Technomania

For de der har lyst til at binde an med programmering, arrangerer virksomheden Beckhoff Automation intensive hackathons på IDAs Technomania-event i hal F.
28. jun. 2017 Af: IDA Technomania

Og intensiv skal her forstås i ordets mest kompakte betydning. For hvor full size hackathons kan vare fra et døgn til flere dage, er der i hal F sat moduler på hver en halv time af, til at messedeltagerne kan prøve kræfter med en cloud-baseret programmeringsløsning.

”Ideen er at bringe avanceret teknologi ned i øjenhøjde. Vi stiller deltagerne en forholdsvis simpel opgave, hvor man inden for tidsrammen både kan programmere sin løsning, sende den op i ”skyen” og efterfølgende se resultatet på sin mobiltelefon,” forklarer adm. direktør Michael Nielsen fra Beckhoff Automation.

Opgaven er at programmere en industri-pc til at bringe et fysisk signal – fx fra en temperaturføler – op til en cloud-platform. Processen vil kunne følges på nogle store displays i hal F, og - efter vellykket upload - på deltagernes mobiltelefon.

Skulle der være behov for hjælp, vil fagfolk fra Beckhoff og Microsoft stå klar med råd og dåd

”Vi synes selv, det er en sjov og interessant måde at anskueliggøre en i virkeligheden avanceret teknologisk proces på, og håber, at rigtig mange vil binde an med opgaven,” siger Michael Nielsen.

Han forventer, at eventen især vil tiltrække unge fra de tekniske uddannelser, men alle messegæster er velkomne til at forsøge sig udi kunsten at programmere. Beckhoff planlægger at oprette en online-tilmelding på virksomhedens hjemmeside i god tid inden Technomania, hvor de meget programmeringsivrige kan forhåndstilmelde sig hackathon-eventen. Der er også mulighed for blot at droppe ind på standen og gå i gang med tasterne, når der er ledige pladser.

Ifølge Wikipedia er et hackathon (eller hack day) en begivenhed hvor it-udviklere mødes og samarbejder intensivt om udvikling af prototyper, konceptudvikling eller videreudvikling af eksisterende it-projekter. Varigheden af et hackathon er typisk mellem et døgn og en uge.

IDAs ”Technomania” foregår i hal F 4. og 5. oktober 2017

Pressefotos og pressemateriale i øvrigt kan downloades på: https://universe.ida.dk/technomania/presserum/

Som løbende opdateres med programinfo om Technomania.

Pressekontakt i Ingeniørforeningen, IDA: Ole Haun, mobil 22 15 46 16 og mail: oha@ida.dk

Presserum for IDA Technomania
Presserum for IDA Technomania

Velkommen til presserummet for IDAs Technomania-event!

Læs mere
Technomania – masser af plads til begejstring
Technomania – masser af plads til begejstring

Når Ingeniørforeningen, IDA 4. og 5. oktober blænder op for oplevelsesuniverset ”Technomania” på dette års teknologi- og industrimesse i MCH Messecenter Herning, er der sørget for masser af plads ...

Læs mere
Fra kunstig intelligens  til Kierkegaard
Fra kunstig intelligens til Kierkegaard

Selv om Technomania er spækket med teknologiske lækkerier for øjnene, er der også tænkt på den viden og indsigt, som bedst opfanges med ørerne.

Læs mere
Endnu mere Festo på  Technomania
Endnu mere Festo på Technomania

På Technomania 2017 fortsætter Festo sin fascinerende kobling af teknologi og natur med præsentationen af eMotionButterflies. Letvægtskonstruktioner på blot 32 gram, der som navnet fortæller, har ...

Læs mere
Rejs ind i fremtiden med Danfoss
Rejs ind i fremtiden med Danfoss

For de gæster som besøger Danfoss på Technomania, vil det ikke blive et møde med en stand, som er pakket med produkter, men i højere grad et møde med en vision om fremtiden.

Læs mere
luk
close