19-08-2018 22:47:29

IDA slog dørene op til årets tech event, Technomania, 4. og 5. oktober 2017 på hi messen i Herning.

Fra kunstig intelligens til Kierkegaard

Selv om Technomania er spækket med teknologiske lækkerier for øjnene, er der også tænkt på den viden og indsigt, som bedst opfanges med ørerne.
28. jun. 2017 Af: IDA Technomania

Med mere end 20 talere, som tilsammen formidler adskillige hyldemeter af viden – og en indholdsmæssig bredde der spænder fra kunstig intelligens til Kierkegaard, er der tilbud på alle interessehylder til de besøgende på Technomania 2017.

Det fører for vidt at komme ind på alle indlæg, så her følger en række eksempler på nogle af de temaer, der præsenteres i Technomanias tre konferencerum.

Kunstig intelligens og robotter er væsentlige omdrejningspunkter, når talen falder på fremtidens teknologi. På Technomania vil såvel danske som udenlandske eksperter give en række skarpe og - for mange - sikkert også tankevækkende bud på emnet.

Ét af dem kommer fra dr. Daniele Magazzeni, som til daglige er leder af Artificial Intelligence Planning ved King´s College i London. Ifølge programomtalen vil Daniele Magazzenis indlæg byde på ”mind-blowing” eksempler på, hvordan kunstig intelligens og maskinlæring grundlæggende vil ændre produktion, som vi kender det i dag.

Robotter er også et af hovedtemaerne for indlægget fra danske Søren Tranberg Hansen fra virksomheden BrainBotics, som i sit indlæg vil komme nærmere ind på den særlige ”robotart”, der går under betegnelsen humanoide robotter. 

Fra Festo kommer Julia Duwe, som i sit indlæg bl.a. vil adressere behovet for at virksomheder tilpasser sig et ”nyt digitalt økosystem”, som det hedder i omtalen. Julia Duwe er leder af Future Motion Solutions Management hos Festo, og har siden 2014 stået i spidsen for et omfattende innovationsprojekt i virksomheden inden for digitalisering og Industri 4.0.

Et andet tema handler om materialeteknologi, nærmere betegnet metamaterialer. Emnet er lagt i kyndige hænder hos Alexandra Ion, som er ph.d.-studerende og p.t. tilknyttet Hasso Plattner instituttet i Potsdam, Tyskland.

Tænk ambidextralt!

”Din største udfordring bliver ikke den digitale transformation, men din ledelsesmæssige evne til at transformere din organisation. Og her er den allervigtigste lederkompetence at kunne tænke og agere ambidextralt! På almindelig dansk betyder det at kunne tænke og mestre forskellige logikker samtidig,” lyder programomtalen af et indlæg om ledelse af Henrik Kongsbak.

Han har i mere end 20 år arbejdet som rådgiver, coach og facilitator for danske og internationale virksomheder.

Også på Technomania 2017 er ledelse et af de store temaer i konferenceprogrammet. Ud over Henrik Kongsbak bliver temaet ledelse sat under grundig og meget forskellig belysning i en række indlæg fra erfarne ledelseseksperter.

Og nu kommer vi til det med Kierkegaard. Hvordan hænger han sammen med en teknologi-event?

Det gør han på mange måder, kunne det kryptiske svar lyde. ”For Kierkegaard udgør selvet en opgave for det enkelte menneske. Man skal vælge, vinde, finde og dermed overtage sig selv for at være autentisk – men så kan man til gengæld også have sit selv med sig alle vegne, også i de vildeste omstillinger”, som det lyder i omtalen af indlægget.

På talerstolen er ph.d., forfatter og sognepræst Pia Søltoft. Hun er tidligere leder af Søren Kierkegaard Forskningscentret ved Københavns Universitet. I 2008 startede hun virksomheden Coaching-Kierkegaard, der formidler Kierkegaards tanker til erhvervslivet og oversætter filosofiske og eksistentielle problemstillinger så de bliver relevante i en ledelsesmæssig kontekst.

Og det med at vælge, lader vi gå videre til de besøgende på Technomania-eventen. En ting er sikker: Der er nok at vælge imellem! Interesserede kan læse mere om de enkelte indlæg og sessions på sitet: universe.ida.dk/technomania - hvor man også kan forhåndstilmelde sig det eller de indlæg, man ønsker at overvære.

IDAs ”Technomania” foregår i hal F 4. og 5. oktober

Pressefotos og pressemateriale i øvrigt kan downloades på: https://universe.ida.dk/technomania/presserum/

Som løbende opdateres med programinfo om Technomania.

Pressekontakt i Ingeniørforeningen, IDA: Ole Haun, mobil 22 15 46 16 og mail: oha@ida.dk

Presserum for IDA Technomania
Presserum for IDA Technomania

Velkommen til presserummet for IDAs Technomania-event!

Læs mere
Technomania – masser af plads til begejstring
Technomania – masser af plads til begejstring

Når Ingeniørforeningen, IDA 4. og 5. oktober blænder op for oplevelsesuniverset ”Technomania” på dette års teknologi- og industrimesse i MCH Messecenter Herning, er der sørget for masser af plads ...

Læs mere
Fast track hackathon på Technomania
Fast track hackathon på Technomania

For de der har lyst til at binde an med programmering, arrangerer virksomheden Beckhoff Automation intensive hackathons på IDAs Technomania-event i hal F.

Læs mere
Endnu mere Festo på  Technomania
Endnu mere Festo på Technomania

På Technomania 2017 fortsætter Festo sin fascinerende kobling af teknologi og natur med præsentationen af eMotionButterflies. Letvægtskonstruktioner på blot 32 gram, der som navnet fortæller, har ...

Læs mere
Rejs ind i fremtiden med Danfoss
Rejs ind i fremtiden med Danfoss

For de gæster som besøger Danfoss på Technomania, vil det ikke blive et møde med en stand, som er pakket med produkter, men i højere grad et møde med en vision om fremtiden.

Læs mere
luk
close