15-10-2018 23:42:20

Ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland. Vært: Henrik Føhns.

Techtopia 70: 150 læresætninger til tech-branchen

Podcast: På Techfestival i København samledes 150 mennesker fra 35 lande og skrev 150 principper til en branche i moralsk krise. Budskaber som "Move Fast to Fix Things", "Serve the People Not Tech", "Don't Make Users Addicts" og "Don't Let Their Devices Steal Your Time".
14. sep. 2018 Af: Henrik Føhns - Vært på podcasten Techtopia

Techtopia podcast

Her finder du Techtopia podcast:

Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland.

Bliv medlem af Techtopia Backstage på Facebook.

Vært: Henrik Føhns.

Gode råd om podcast.

Ingeniørforeningen, IDA producerer og udgiver Techtopia i samarbejde med Ingeniøren og partnerne AM Hub, MCH Messecenter Herning, Innovation Centre Denmark og IDA Forsikring. Læs mere om partnerne her

Techtopia podcast

Shownotes


Sidste år samledes 150 mennesker i en international gruppe på den københavnske Techfestival for at skrive et manifest, som skulle være en opsang til kollegaerne i en branche, der er på vej ud over kanten i grådighed og moralsk uføre i form af skatteunddragelse, fake news og misbrug af private data.

"The Copenhagen Letter" med budskaber om at teknologi ikke skal styre mennesker, fremskridt er andet end innovation, byg tech på tillid og sæt mennesket i centrum i designet af tech. Manifestet er underskrevet af over 5.500 mennesker, blev citeret i Wired, findes på nettet og på vægge på universiteter og hos start-ups. Og ifølge ubekræftede rygter også bag vinduesviskere på parkeringspladsen hos Facebook i Silicon Valley.

Igen i år mødtes 150-gruppen. Denne gang for at formulere 150 principper i form af gode råd eller leveregler til den globale tech-branche, som ifølge initiativtageren - den danske serieiværksætter Thomas Madsen-Mygdal - består af ca. 50 millioner mennesker.

I år skulle hver deltager formulere et princip som et budskab til techbranchen. Noget at tænke over for de mange tech-arbejdere, fordi deres kode og design påvirker og forandrer livet for borgere over hele kloden hver dag.

Budskaber som "Move Fast to Fix Things", "Serve the People Not Tech", "Don't Make Users Addicts" og "Don't Let Their Devices Steal Your Time" er nu samlet i en e-bog og snart som plakater til download. Man kan også logge på sitet og underskrive de principper, man synes bedst om.

Medvirkende:
Thomas Madsen-Mygdal, CEO Twenty-three og stifter af Techfestival

Links:
The Copenhagen Letter
Næste episode af Techtopia kommer mandag den 17. september.

Fik du ikke hørt de første episoder af Techtopia, så ligger de her:

Kom gerne med dine bud på, hvilke emner Techtopia skal tage op . Klik her.

luk
close