22-02-2018 19:23:58

Ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland. Vært: Henrik Føhns.

Nøgen eller forstyrret

Techtopiske tanker: Efter ti år med smartphone er den nu en del af dig selv - i al fald for rigtig mange mennesker. Hvad mener du?
7. jun. 2017 Af: Henrik Føhns - Vært på podcasten Techtopia
<p>Bliver du også lidt smådesperat, når du glemmer mobilen?</p>

Bliver du også lidt smådesperat, når du glemmer mobilen?

“Hvis du føler dig nøgen uden din mobiltelefon, så er du allerede smeltet sammen med den,” lyder det fra Neil Jacobstein, når han holder foredrag. Han underviser i kunstig intelligens på Singularity University i Californien.

Og han rammer fornemmelsen af desperation perfekt. Desperationen, når du er kommet ud af døren uden din telefon og skal igennem dagen uden opkald, sms, kalender, nyheder og social media. Fornemmelsen af at være hægtet totalt af. Medmindre du vil være lænket til din computer dagen lang.

I 90’erne jokede jeg med, at min lille lommecomputer af mærket Psion var min ydre venstre hjernehalvdel, som holdt sammen på alle aftaler og huskesedler i mit liv. Jeg har altid opfattet min mobil som fortsættelsen af det forhold, men jeg har indset, at der en afgørende forskel.

Min Psion var et relativt passivt apparat, som krævede et aktivt opkald via et modem for at komme på nettet. Det meste af tiden var den en kombi af en kalender og en notesblok. Men den iPhone, som har boet i min lomme - og på mit natbord - og i én milliard andre lommer de sidste ti år, er et ganske andet dyr. Den forlanger opmærksomhed 24/7.

Vi er for tiden meget opmærksomme på, hvad det gør ved vores teenagere, men vi bør også tænke på, hvad det betyder, at grænsefladen til vores arbejde nu bor i lommen og på natbordet - døgnet rundt.

Ligesom vores børn er sammen med deres venner døgnet rundt og checker deres mobil mellem 160 og 200 gange i døgnets vågne timer, så er vores hjerne også på arbejde i fritiden. Vi slapper aldrig helt af, fordi yoga-appen ligger lige ved siden af kalenderen, som ligger lige ved siden af meditations-appen lige ved siden af Twitter.

Man kan gå hen og blive maskinstormer, men den tror jeg ikke på. Det handler om at skabe balance. Læge Imran Rashid har skrevet bogen “SLUK!”, der handler om at leve med mobilteknologien.

Hans bud på en strategi er sundhedsflowet, hvor FLOW står for family, leisure, own zone og workzone - familie, fritid, jeg-tid og arbejdstid.

Ideen er at lægge en plan for, hvad man vil nå i sit liv. Ikke en fem års karriereplan men en dagsplan hvor man deler sin tid ind i zoner for at opnå en balance, der sikrer, at man ikke er blind passager men styrmand i sit eget liv.

Du spørger måske, hvad smartphonen har med det at gøre, men tænk på hvor man andre mennesker, du er sammen med i din stue, når du checker Facebook, mens du ser Matador med familien? Måske keder du dig over Matador - det ville jeg gøre, men hvis du kan udsætte dit behov for spænding under Matador, så er du måske på vej til også at kunne tøjle din lyst til umiddelbare underholdningskicks fra mobilen i andre situationer.

Hør Imran Rashid i podcasten Techtopia #3 

Læs om Imran Rashids model på sunddigital.dk http://sunddigital.dk/sundhedsflowet/

Techtopia #3: iPhone fylder 10 år - SLUK den nu!
Techtopia #3: iPhone fylder 10 år - SLUK den nu!

Podcast: Den har brummet og forstyrret i din lomme i 10 år. Har den også lavet om på din hjerne og ødelagt din koncentrationsevne? Det mener den nye SLUK-bevægelse. Vært: Henrik Føhns.

Læs mere

Hvad mener du om smartphonen - er det fedt eller for meget?

luk
close